Lorentz | Direktør Folnæs | |
Udseende | 11 | 11 |
Bøf | 7 | 9 |
Sovs | 8 | 8 |
Snask | 9 | 11 |
Samlet vurdering | 9 | 10 |
Lorentz' kommentarer: På Sjørens Rast rundede vi turen af på værdig vis. Vi fik serveret en stor bøfsandwich, som havde et yderst appetiteligt udseende, men som beklageligvis faldt en smule igennem på bøffronten. Alt i alt en absolut godkendt bøfsandwich og danske feinsmeckere inde for bøfsandwichbranchen kan roligt besøge Sjørens Rast til hver en tid.
Direktør Folnæs' kommentarer: En prisværdig afslutning på vores tour-de-sovs, hvor jeg er yderst veltilfreds med at den sidste eftersmag af bøfsandwich er fra Sjørens Rast. Ovenpå de to forrige dages ubehagelige oplevelser, er jeg lykkelig over at se en bøfsandwich som virkelig fik det til at bimle og bamle i kæften på mig. Jeg nyder disse par timer i fulde drag, med den viden at det er den sidste dag i lang tid at jeg kan sidde med Lorentzen og bedømme mad. Jeg føler nu at jeg virkelig har dannet mig et billede af hvad en rigtig god bøfsandwich er for mig, og jeg håber at dette chart kan være en god guide for dem der kunne tænke sig at udforske et univers af snask og sovs.